Hvis du skal forære en buket til én, du holder af, så kan du vælge at købe en hos den lokale blomsterhandler. Du kan også sammensætte din helt egen buket, hvis du vil gøre det lidt mere personligt. Det viser samtidig modtageren, at du har brugt tid på at lave en buket til lige netop ham eller hende. Se her, hvordan du sammensætter en smuk buket.
Når du skal vælge blomster til din buket, er det vigtigt at overveje, hvilke blomster modtageren kan lide. Hvis du kender hans eller hendes yndlingsblomster, er det en god idé at inkludere dem i buketten. Hvis du ikke er sikker på, hvad vedkommendes yndlingsblomster er, kan du overveje at vælge blomster i en bestemt farve.
Hvis du ønsker at skabe en harmonisk og afbalanceret buket, så kan du vælge blomster i samme farvetema Hvis du derimod ønsker at skabe en mere varieret og livlig buket, så kan du i stedet blande forskellige farver og blomster typer, så du skaber en buket med kontraster, der spiller godt sammen.
Når du har udvalgt blomsterne, skal du arrangere dem, så det ender med at blive en smuk buket, der ser ud som dem, du køber hos blomsterhandleren. Start med at placere de største blomster i midten, og fyld derefter i mellemrummene med mindre blomster eller grønne planter. Du kan bruge blomstertråd til at stabilisere blomsterne.
Uanset hvilke blomster du vælger, er det vigtigt at sørge for, at de er friske og sunde. Hvis du køber blomster i en butik eller får leveret blomster, så er de som regel friske, men hvis du plukker dem i din egen have, så er det en god idé at udvælge de blomster, som ser mest friske ud. De må ikke være beskadiget, hvis buketten skal være smuk.
Hvis du ofte forærer blomster i gave, så kan det være en god idé at anlægge et blomsterbed i din have. Det kan du gøre på flere måder, og det behøver ikke at være noget vildt. Du kan også sagtens nøjes med at købe et par plantesække, hvor du putter nogle blomsterfrø i. Så kan du altid plukke til en buket, når du har brug for det.